EU’s demokratiskjold

Statsledere i EU har de seneste uger advaret om, at europæiske demokratier er truet. Frankrigs præsident Emmanuel Macron beskylder Elon Musk for "at intervenere direkte i valg, herunder i Tyskland", og den spanske premierminister Pedro Sanchez klandrer sociale medier for at anføre en "international højreorienteret bevægelse … der åbent angriber vores institutioner." 

Bekymringerne følger efter et år præget af usikkerhed om demokratiske valg. I december blev det rumænske præsidentvalg annulleret grundet mistanke om udenlandsk indblanding, og op til Europa-Parlamentsvalget sidste sommer forsøgte EU at skærme sig mod russisk disinformation.

Blandt Ursula von der Leyens topprioriteter for sin nye Kommission er at bygge et "demokratiskjold" som annonceret i København i maj sidste år. Ambitionen er at samle og styrke EU's redskaber for at bekæmpe udenlandsk indblanding i valg. 

Et af de vigtigste værktøjer er EU's lovgivning for digitale tjenester, Digital Services Act (DSA). Kommissionen har åbnet sager under DSA mod både TikTok og X, men kritikere mener, at de skrider for langsomt frem, og at DSA ikke er designet til at handle hurtigt under pressede valgsituationer. 

Så hvad er EU's muligheder for at beskytte valg, fx under DSA? Hvornår skal EU bruge de redskaber? Og hvor er hullerne i EU's demokratiske værn, som den nye Kommission vil lukke med sit nye demokratiskjold?

Hør Christel Schaldemose - medlem af Europa-Parlamentet i S&D, hovedforhandler på DSA og medlem af parlamentets specialkomité for demokratiskjoldet – samt Rasmus Kleis Nielsen – professor på Københavns Universitets Institut for Kommunikation, tilknyttet Oxford Universitet og tidl. medlem af EU's ekspertgruppe om disinformation – i dette webinar. Chefanalytiker Rasmus Foss modererer samtalen.